EF Hasle Feriepark

Information fra bestyrelsen

Nogle gange må man lægge sig fladt ned og erkende en fejl. Det gør bestyrelsen her.  De 1000,- kr. for fliselægning, der er nævnt i referatet, er simpelthen forkert. Det har hele tiden været meningen, at Team Jensen ville udsende en prisliste med forskellige tilkøb, inden projektet gik i gang. Denne kendte bestyrelsen ikke, før den blev sendt til alle ejere. Vi har været i dialog med Torben Jensen, og han erindrer ikke, hvor de 1000 kr. kommer ind i billedet. Men da der blev drøftet forskellige spørgsmål og scenarier, er det ikke utænkeligt, at dette beløb er blevet nævnt i en eller anden sammenhæng. Det er desværre kommet med i referatet. Det beklager vi.

Den prisliste, der er sendt af Team Jensen, er den korrekte. Der er derfor ikke tale om en prisstigning på 300 pct. siden generalforsamlingen.

Bestyrelsen finder priserne rimelige, men enhver er selvfølgelig frit stillet til at tage imod tilbuddet eller lade være.

Mvh

På bestyrelsens vegne

Henrik Johansen